Hjem > Hverdag > Ny bil ;)

Ny bil ;)

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at købe ny bil.

Jeg har kigget i nogle uger, og havde egentlig besluttet mig for en Peugeot 406 St.Car med en HDI motor. Inden jeg kørte ned og kiggede på en af dem jeg havde fundet på bilbasen, ringede jeg dog lige i banken og til forsikringen for at sikre mig at jeg også havde råd.

Det viser sig at GF kører med forsikring efter vægt, og eftersom en 406 St.Car vejer 1450 (100 kg mere end min gamle bil!), havde jeg dårligt råd til at kasko forsikre den. I stedet kiggede jeg på en 306 St.Car som var alternativet.

Jeg fandt så en nede i Århus, som jeg var nede og kigge på sammen med Mike Tirsdag aften. Bilen er i og for sig billig, men det er en gammel firmabil, så den har en del slitage i kabinen omkring førersædet og en del lakskader. Ellers er bilen super nice, og der er meget af de ekstraudstyr jeg savnede fra den gamle. Eneste minus er fartpiloten der mangler.

Vi besluttede os for at handle, og sælger kom med bilen Onsdag. Han nåede lige til Skive inden vejret blev alt for slemt. Heldigvis skulle han med toget hjem.

Det er lidt en skam at det er blevet sådan et snevejr, så jeg kan ikke rigtigt komme til at køre alt for meget i den lige nu. Det er nu meget rart at der er vinterdæk på den, den står utroligt godt fast i forhold til den gamle, der *host* stadig kører på sommerdæk.

Bilen er god at køre i, men jeg skal have fundet en pude til ryggen, da jeg ikke kan få støtte nok i lænden når jeg kører længere tid af gangen. Jeg håber det kan betale sig for mig at skifte fra den gamle, da den nye kører meget længere på literen, og er noget billigere i vægtafgift.

Du kan se lidt billeder under min bil

Flere Billeder kommer senere når lige jeg kan få taget nogle uden sne på 😉

Categories: Hverdag Tags:
  1. Gitte
    22 februar, 2007 på 19:59 | #1

    Hejsa….
    total i orden bil der… STORT tillykke herfra. Glæder mig til at se den live 😉

  2. marianne
    25 februar, 2007 på 02:22 | #2

    Halløjsa

    Også stort tillykke her fra – den ser rigtig godt ud, og jeg glæder mig da til at få en tur!

    Marianne

  1. Ingen Trackbacks endnu.