Arkiv

Arkiv for kategorien ‘Hverdag’

Den ringeste togtur længe!

28 marts, 2009 2 kommentarer

Jeg sidder i toget på vej over storebælt… Hvorfor jeg tager toget og ikke min bil til KBH er en længere historie end jeg vil fortælle her, men det korte og det lange er at min bil er på værksted på ubestemt tid.

Anyway, jeg tog toget og har flottet mig og betalt for en DSB 1′ billet, hvilket jeg egentlig er meget glad for. Det viser sig at toget self er fyldt med folk der vil hjem fra påsken og der er da også sat godt med vogne ind.

Problemet starter sådan set da jeg kommer ind i toget, for det viser sig at DSB ikke kører med Internet før Århus. Det er jeg lidt træt af, da deres TDC dækning vel også burde virke bare lidt ude i vestjylland. Anyway, jeg må jo vente til Århus med at få net.

Da jeg kommer til Århus får jeg lige præcis koblet mig på nettet og ser at det virker, så slukker lokoføreren for toget 🙁 Eftersom min laptop ikke har noget batteri mere, mister jeg strømmen og må vente på at de starter igen. Derudover må vi liige holde og vente et par minutter, fordi togene åbenbart ikke er koblet korrekt sammen, så de kan ikke åbne dørene. Højtalerne skratter også hele vejen til Vejle, dunno hvorfor…

Da vi så stille og roligt dapper mod Vejle, dør toget (og min strøm – igen) pludselig mellem Horsens og Vejle… Motorerne sætter simpelt hen ud og toget må stille og roligt trille ned i fart indtil Lokoføreren kan starte motorerne igen. Det sker to gange mellem Horsens og Vejle 🙁 Internettet forsvinder self også og skal lige op og køre før jeg kan logge på. Sjovt nok starter min laptop hurtigere end TDC hotspots? Jeg ønsker mig en ny laptop med batteri og en 3G dongle 🙁

Derudover dør A/C’en på vej til Fredericia, så nu bliver toget også ualmindeligt trælst varmt! Jeg hader at svede, så det er ved at være en rigtigt godt træls tur. Heldigvis som den rare konduktør pointerer, så sidder jeg i DSB 1′ kupeen hvor der ikke er andre end mig selv lige nu, så jeg har ‘kun’ 20 grader, hvor resten af toget sveder i 30 🙂 Dvs jeg har trippel fordel af min 1′ billet: 1: jeg skal ikke stå op, 2: jeg har internet uden merpris og 3: jeg har en kupe for mig selv 😀 Bonus – sådan da.

Som om det ikke er nok, så ser det også ud til at det der TDC Hotspot ikke kan klare at man sidder i den ene ende af toget. Mit internet går i kuk når den finder henholdsvis det ene og det andet togsæts Wifi forbindelse 🙁

Nu er jeg så ved at være nået til Sorø, håber toget holder resten af vejen til KBH 🙁

Jeg savner min bil 🙁

Categories: Hverdag Tags:

Hvorfor man skal være opmærksom på hvor man går i byen i Skive

8 februar, 2009 Ingen kommentarer

Ok, generelt er jeg nogenlunde tilfreds og tryg ved at gå i byen i Skive. Jeg havner som regel på Havanna bar, hvor vi kender de fleste af personalet og ejeren, så der er som regel aldrig nogle problemer. Vi får hvad vi forventer, og det er bare super 😀

Men her i aften var jeg tilfældigvis taget med min kammerat ned på John Bull Pub, som ligger lige neden for Havanna Bar. Her mødte jeg en særdeles ubehøvlet bartender, som decideret svinede mig til mens jeg sad og snakkede med ham.

Jeg startede med at ævle om at jeg havde købt den ejendom jeg bor i, som er vurderet til 800.000 kr ifølge den offentlige ejendomsvurdering. Dette er en vurdering jeg mener er nogenlunde korrekt, efter bygningens stand og det generelle marked at være lige nu. Pointen var så at jeg ikke havde købt bygningen, men overvejer det.

Dette gjorde jeg så klart for bartenderen hvorefter han gir sig til at beskylde mig for at lyve, og decideret sviner mig til. Efter hans mening er jeg direkte dum når jeg vil købe sådan en bygning uden at være håndværker.

Jeg bliver enig med min kammerat, Mads, om at jeg ikke vil finde mig i den behandling, og kontakter en af de andre bartendere, som jeg kender i forvejen af anden vej. Han overbeviser mig så ok at den pågældende person slet ikke arbejder på beværtningen, og bare står bag baren ‘for at spille smart’.

Jeg bliver lidt muggen over at være blevet antastet af hvad jeg forstår som værende en plattenslager, men gør ikke videre ved sagen, ud over at jeg kommenterer det over for min kammerat, samt ejeren at beværtningen.

Min pointe er bare, præcis hvad kan en bartender tillade sig over for kunder? Efter min overbevisning bør de ikke begynde at modsige kunderne eller direkte sidde og svine dem til. Det er simpelt hen opskriften på et mistet salg. Havde det ikke været for de lovprisende ord fra min kammerat, der også er bartender og ejeren, havde jeg simpelt hen aldrig sat mine ben på beværtningen igen.

Nu er jeg dog kommet til den konlusion at jeg må nøjes med at købe mine øl af en af de bartendere der rent faktisk arbejder i beværtningen, og lade den plattenslager som lader som om han arbejder der være hvad han er – en plattenslager..

Categories: Hverdag Tags:

EU er faldet sammen \o/

2 september, 2008 Ingen kommentarer

Nu er jeg normalt ikke kendt for at være den store EU modstander, men jeg syntes i hvert fald det er tåbeligt at parlamentet konstant flytter frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg.

Det er totalt tåbeligt at flytte folk og papirer frem og tilbage konstant. Nu er taget så faldet ned i Strasbourg, så de stakkels franskmænd må tage helt til Bruxelles, også i denne uge for at mødes med deres kollegaer.

Det burde være hverdag for dem. Efter min mening burde de ikke skynde sig at bygge salen i Strasbourg op igen, men bruge den tid det tager at få fjernet alt det asbest de fandt i den her for nylig, og så lave den om til mødesal for ministerrådet eller noget andet sekundært. Parlamentet tager ikke skade af at blive i Bruxelles.

Edit: for dem der ikke har set nyheden jeg refererer til kommer der et link her 🙂

Categories: Hverdag Tags:

Så flyv dog hjem forbandede fritidsflyvere!

30 august, 2008 Ingen kommentarer

Så måtte man ikke sove mere 🙁
Jeg er lige blevet vækket af to F16 fly der ligger og tåger rundt inde over Skive havn.
Det er åbenbart dumt at sove med åbent vindue når forsvaret beslutter sig for at holde total forsvarsdag.
Kunne de ikke bare have taget et par af vores store krigsskibe med i stedet? De larmer slet ikke så meget. Så kunne ungerne også få lov til at lege sørøvere og pirater. Nå men så længe ungerne hygger sig så er det vel også ok.
Er stadig lidt groggy efter at jeg kom hjem fra Ambu fest kl. 5 i nat. Har været dernede som samarit, og det gik egentlig meget stille og roligt 🙂

Categories: Hverdag Tags:

Gad vide om min laptop kan køre Starcraft?

Eftersom SC2 er på trapperne, vil jeg lige genopfriske mine Starcraft skills.

Nå, men jeg har jo spillet originalt somewhere, så jeg gir mig til at installere og tjekker lige hvor stor min maskine egentlig skal være:

Minimum System Requirements:
Windows 95/98/NT4.0 – bugger, har XP
Pentium 90 or higher – mon en amd64 kan gå?
16 MB RAM – på gfx? eller lvl2 cache?
80 MB available hard disk free space – skal det være harddisk? hvad med ssd?
DirectX compatible SVGA video card – mon ikke min radeon 9700 mobile er ok? Hvilken DirectX skal det være?
Microsoft compatible mouse – bugger, har en logitech
2X CD-ROM (4X for cinematics) – bugger, har kun DVD.

Nå, men spillet kører udemærket, så mimimumskravene må jo være opfyldt…

Ses om et par måneder 😛

Categories: Hverdag Tags: