Hjem > Hverdag > En sjov lille opgave.

En sjov lille opgave.

Jeg har en sjov lille opgave.
Normalt er jeg ikke meget for den her slags, men den her er faktisk god.
Læs det hele inden du begynder, og sørg så for at alle dine venner får opgaven bagefter…
Tænk engang på hvordan man sendte beskeder til hinanden, før vi fik internettet.
Det var noget med nogle hvide stykker foldede papir og nogle små kulørte klisermærker der skulle udenpå.
De små kulørte mærker kostede nogle få kroner, men både det foldede stykke papir og det der skulle inden i var ret billigt.
Tænk nu på hvor nemt internettet gør det at sende beskeder.
Du skal blot taste nogle gange på nogle knapper der foran skærmen, klikke på modtageren i et eller andet form for arkiv og trykke send.
Eller endnu nemmere, markere noget folk har sendt til dig i forvejen, og så markere en til flere modtagere, hvorefter du kan sende den samme besked til en hel masse mennesker hurtigt, nemt og effektivt.
Prøv engang at tænke på hvor nemt, billigt og bekvemt det er.
Prøv så at tænke på, hvor nemt den person, der modtager beskeden, har ved at læse dine beskeder.
Beskederne bliver ikke væk, computeren gemmer dem selv.
Prøv nu at tænke tilbage på de gamle papirbeskeder.
Dengang var alting så besværligt, dyrt og tidskrævende, at man kun sendte beskeder og meddelelser, når det virkeligt var noget vigtigt man havde brug for at sende.
Nu nærmer vi os efterhånden svaret på opgaven.
Tænk nu engang på hvor nemt det er at sende en besked i dag.

Hvor meget tænker du over hvad du skriver?
Hvor ofte sender du noget videre, som du selv har brugt tid på at skrive?
Tænker du på, hvor meget tid modtageren bruger på at læse dine beskeder?
Er det du sender noget modtageren virkelig har brug for at vide?
Sender du tit beskeder, der ikke har nogen modtager, men bare bliver sendt til alle i din kontakt liste?
Bruger du tit tid på at læse beskeder, som du egentlig ikke har tid til at læse, og som egentlig ikke er vigtige for dig, men som folk har sendt til dig alligevel?
Syntes du den tid måske kunne have været brugt, på at sende en besked, som modtageren virkelig havde brug for at få, i stedet for at sende eller modtage en masse ligegyldige beskeder?

Her er mine svar på opgaven.
Hvis du har lyst, kan du sende dine svar til mig, dine venner, eller alle dem du har i dit modtager arkiv.
Det står dig frit for.

1:
Nej… Jeg bruger faktisk en del tid på at holde emails i luften for folk.
Det er absolut hverken nemt eller simpelt.
Det kan godt være du opfatter det sådan, men det er fordi jeg, ligesom mine kolleger, er med til at skjule den triste hverdag for dig.
2:
Jeg tænker nok ikke altid lige meget over det jeg skriver.
Mange ting burde jeg nok bruge lige et par sekunder eller minutter mere over.
Omvendt kigger jeg altid beskeden igennem, inden jeg trykker send.
Jeg tror jeg ligger over gennemsnittet.
3:
Jeg sender næsten altid ting jeg selv har skrevet, fabrikeret, indlæst eller på anden måde været involveret i at producere.
Det sker dog at jeg modtager ting, der af en eller anden grund, ikke blev sendt til alle modtagere af budskabet.
Så sender jeg det selfølgelig videre til de personer, jeg ved der mangler at modtage beskeden.
4:
Ikke bevist.
Underbevist gør jeg jo så nok alligevel.
Jeg sørger altid for at formulere mig, med så få stavefejl og underlige udtryk, at jeg er sikker på at modtageren har en chance for at forstå mit nonsense 🙂
5:
Altid. Ellers sendte jeg det jo ikke.
6:
Det sker næsten aldrig.
Folk der kender mig, sender som regel heller ikke disse beskeder til mig.
Mere om det lige om lidt..
7:
Det sker oftere end jeg har lyst til.
Selvom jeg som regel kender udfaldet, læser jeg dem ind i mellem alligevel.
8:
JA…
Jeg vil meget hellere bruge tid, på at skrive til folk der virkeligt har brug for det, end jeg vil bruge tid på at skrive til ‘Alle’ i et stort sammensurium.
Det bliver upersonligt.
Det er spild af ressourcer, uanset om du måler det i din tid, min tid, min server administrators tid eller penge.
Generelt er jeg ved at være godt og grundigt træt af kæde beskeder.
Specielt dem der er sendt til ‘alle’, med en eller anden skør lille hilsen, der er beregnet til at man skal få dårlig samvittighed, over at man ikke sender den videre.
Det kan godt være at beskeden ikke koster dig noget at sende.
Det kan godt være at jeg bare kan ignorere den.
Men faktum er, at jeg som regel bruger tid på at læse den alligevel.
Mit liv bliver ikke mere indholdsrigt, af at jeg poster ting på min facebook, der viser at jeg er imod børneporno, dyremishandling, miljø svineri eller dårlig behandling af personer der ikke selv kan forsvare sig.
Jeg forstår ikke at det skal være noget, man er nød til at gå og skilte med.
Jeg har ganske almindelige holdninger til de ovennævnte eksempler, og kan sagtens argumentere for dem, uden at jeg skal slå indlæg op, eller melde mig i en masse grupper.
Nu har jeg brugt cirka 15 minutter af min tid, på at skrive denne besked.
Den skal ikke forstås som en kædebesked, men er et opråb, til alle jer der skriver ufatteligt mange kædebeskeder.
I spilder min tid.
I spilder jeres egen tid.
I gør jer selv dummere end i er.
Tag jer nu sammen.
Brug tiden på at skrive noget, der virkelig viser hvem i er, i stedet for at kopiere andres idéer.
OG LAD SÅ FOR HELVEDE VÆRE MED AT SENDE MIG FLERE KÆDEBESKEDER!!!!!

BT

Categories: Hverdag Tags:
  1. 9 april, 2010 på 21:26 | #1

    OG NU HAR JEG FUCKING OGSÅ BRUGT TID PÅ AT LÆSE DET !!! AARRRHGGG!!!

    (By the way … så tror jeg ikke på at folk gør sig dummere end de er … jeg tror faktisk på de er så dumme som de ser ud til at være!)

    Alle der læser denne besked skylder mig 7 påskeæg og en dram! (fordi det står her!)

  1. Ingen Trackbacks endnu.