Hvad betyder en frakørsel til eller fra på motorvejen?
Warning: Undefined variable $comments in /var/www/virtual/www-blackthorne/wp-content/themes/inove/single.php on line 18
Efterlad en kommentar Gå til kommentarer
Typisk… Jeg havde aftalt med min moster at stikke i Bilka i dag, så vi futtede mod Hundige efter fyraften.
På grund af at en eller anden borebisse har tabt en dumpers på motorvejen ved Ishøj, har vejfolkene klogeligt nok spærret afkørslen til Hundige, så jeg tog da bare den til ishøj.
Det endte med at vi røg ind til Bilka i Ishøj i stedet… Det fandt jeg så ud af da vi havde gået rundt inde i varehuset i 20 minutter, og jeg sjovt nok ikke kunne genkende det.
Nå, men vi fandt det vi gik efter .. eller nej, det gjorde vi sådan set ikke, for Bilka i Ishøj havde udsolgt de fleste ting vi gik efter.
Da vi langt om længe var færdige med at lede efter det vi skulle have, stak vi over i bistroen for at få noget mad.
I Hundige har Bilka en nice bistro midt inde i butikken, hvor vi tit har spist. Det er rart at man kan sidde nede bagved i fred og ro og nyde sin mad.
Bistroen i Ishøj ligger over for kasselinien, lige til at få stress af folk der spæner ind og ud hele tiden.
Nå, men vi fandt ud af hvad for noget mad vi skulle have, og jeg stak hen for at bestille.
Herfra gik _alt_ galt.
Ekspedienten var ny i job, og startede med at få kasse apparatet til at gå i baglås. Inden hun havde fundet en der kunne fixe kassen, og febrilsk havde forsøgt at regne ud i hånden hvad vi skulle have (3 ting), kom kassen til sig selv, og hun kunne slå vores ting ind.
Jeg gik stille og roligt ned til bordet hvor min moster ventede, og regnede med at nu var det værste da ovre.
Men nej… en af de lidt mere garvede ekspedienter kom spænende efter mig og ville lige gøre opmærksom på at de ikke havde så meget sovs tilbage, så vi måtte vælge noget andet sovs til vores mad end det der hørte til.
Jeg fik noget champingnon sovs til min mørbrad gryde og min moster valgte noget bernaise sovs til sin bøf.
Efter at vi havde pjattet lidt med at nu måtte vi da snart kunne få noget mad, råbte ekspedienten vores nummer op.
Jeg gik ned for at hente maden, og så fandt ekspedienten ud af at de havde ikke bernaise alligevel, så min moster måtte nøjes med en helt 3. sovs. Det gik også nok, men jeg kommenterede da at jeg ikke kunne finde noget bestik? Det skulle have stået i 2 små krukker foran på disken, men her var der kun 4 gafler og et par teskeer tilbage?
Anyway, jeg fik hevet vores mad med ned, og vi kommentered at det nok var den kedeligste mad vi endnu havde fået i Bilka. Kartoflerne var udkogte glaskartofler, som ikke var specielt spændende, og min mørbrad ‘gryde’ blev serveret oven på mine pommes fritter, der i øvrigt manglede salt.
Vi blev enige om at næste gang vi skulle i Bilka, skal jeg nok køre de 3 km længere af motorvejen, så vi kommer til Hundige som vi plejer 🙂
Lol sikken en oplevelse I der har haft – stress og kedligt mad – det lyder meget meget Bilkaagtig 🙂
Håber ellers du hygger dig – hvornår kommer du hjem igen?
Jeg kommer hjem for en kort bemærkning her i weekenden, men skal nok herover igen i næste uge 😐
Egentlig er det meget rart at have en hel uge på sjælland, jeg har da fået besøgt både min far og min faster den her gang 😀