Arkiv

Arkiv for kategorien ‘Hverdag’

BLOG CPR!!

Som uddannet førstehjælper, samaritter og HAT’er burde livredende førstehjælp ikke være noget problem for mig.

Men det ser efterhånden ud til at min blog trænger til noget af en genoplivning. Det er snart et år siden jeg skrev, og der er ikke underligt sket en hel masse i mellemtiden.

For det første har jeg fået arbejde hos GLOKAL-Marketing i Randers. Her sidder jeg og laver PHP og Javascript primært til Magento webshops, men også lidt til Joomla og Concrete5, efter behov.

Derudover er jeg flyttet tilbage til Skive, eller nærmere Oddense. Jeg kunne ikke blive boende på kollegiet i Skødstrup, og er flyttet hjem til de gamle, mens jeg skraber penge sammen til indskuddet på en ny lejlighed i Randers.

Hvad går jeg så ellers og får tiden til at gå med? Vi er næsten færdige med at indrette Mikjaer Studios, hvor vi har sat gipsvægge op, isoleret, malet og bygget en lille scene, så der kan optages både lyd og billeder i de to studier. Det ligger i Brabrand, og mike er meget interesseret i at høre fra dig, hvis du har lyst til at leje dig ind i foto studiet, sammen med de andre professionelle fotografer.

Derudover har min svoger, Dan, fået installeret solceller. Jeg går og pusler lidt med at samle data ind og præsentere dem pænt. Det er der også kommet et helt lille projekt ud af.

Categories: Hacking, Hverdag, Kode, Photo Tags:

Hvor faen logger jeg egentlig ind?

10 november, 2011 Ingen kommentarer

Dammit! Det er lige gået op for mig, at jeg havde smidt login siden til min _egen_ hjemmeside væk?!?
Det er skidt når man er nød til at logge på selve serveren og se hvad siden egentlig hedder…
Det er ikke så smart, at glemme at stoppe ‘meta’ blokken ind et sted i menuen. Så kan man jo ikke klikke for at logge ind…

Oh well: /wp-login.php eller /wp-admin/ virkede 😀

Nå, men jeg må hellere få opdateret ønskelisten til jul. 😉

Categories: Hacking, Hverdag, Kode Tags:

Efterår, død blog og hva faen sku vi egentlig her?

18 oktober, 2011 2 kommentarer

Det er oktober… Det regner ude og er koldt og gråt.

Jeg sidder og opdaterer WordPress, mens jeg forsøger at forstå, hvorfor man har en ‘pakke’ til Debian med WordPress i. Pakken giver ikke rigtigt mening. For det første er den ældgammel – version 3.0.5. For det andet er der ikke meget hjælp at hente. Hverken på debianguiden.dk eller på wiki.debian.org. Det man får ind er en pakke med filerne smidt i /usr/share/wordpress. Herfra er det videre forløb så lidt sporadisk.

Nogle guides på nettet anbefaler at man symlinker mappen ind i ens /var/www mappe, men hvad så med os der har flere installationer af wordpress, men som ikke har lyst til at køre wordpress-mu? Andre steder anbefaler det at man bruger pakken til at tjekke dependencies, og så bare installerer skidtet manuelt… Hvorfor så bruge pakkesystemet? Et andet problem for mig, er at filerne er ejet af den samme bruger på alle mine sider. Det harmonerer ikke specielt godt med at jeg kører suexec, så hver side har sin egen systembruger. Det problem er der tydeligvis ikke nogen der har haft med Debian pakken. Jeg begynder at forstå, at det er fordi der ikke er nogen der bruger den. Så er der jo heller ikke nogle problemer med den…

Apopros bruger. Jeg kiggede lidt rundt på debianguiden.dk. Den er død. Sidste opdatering, på projekter der haster, er fra november 2008. Opdateringen går på at skrive guiden om til Debian Lenny (5.0), der jo blev frigivet i februar 2009. Den tidligere opdatering går på at skrive guiden om til Etch (4.0). Gad vide om det betyder at guiden i nuværende stand er skrevet til Woody (3.0) eller Sarge (3.1)? Og hvornår mon de får den opdateret til at de også vil omskrive den til Squeeze (6.0)?

I det mindste bliver min side opdateret cirka en gang om året. Det mest outdatede er mine linux sider. Det jeg laver bliver oftest dokumenteret andre steder…

Generelt en grå og kedelig dag. Nu vil jeg gå ud og se om der er lige så gråt på ydersiden af døren… Fortsat god oktober.. (2011)

Categories: Hverdag Tags:

Ny ønskeliste

24 november, 2010 Ingen kommentarer

Yay! Nu er det snart jul 😀

Jeg har opdateret min ønskeliste, så den er klar til julegaverne.
Derudover går det stille og roligt, knokler med afleveringer og glæder mig til at få juleferie, så jeg kan få ro til at læse 😛

Categories: Hverdag Tags:

En sjov lille opgave.

9 april, 2010 1 kommentar

Jeg har en sjov lille opgave.
Normalt er jeg ikke meget for den her slags, men den her er faktisk god.
Læs det hele inden du begynder, og sørg så for at alle dine venner får opgaven bagefter…
Tænk engang på hvordan man sendte beskeder til hinanden, før vi fik internettet.
Det var noget med nogle hvide stykker foldede papir og nogle små kulørte klisermærker der skulle udenpå.
De små kulørte mærker kostede nogle få kroner, men både det foldede stykke papir og det der skulle inden i var ret billigt. Læs mere…

Categories: Hverdag Tags: