Warning: Constant ABSPATH already defined in /var/www/virtual/www-blackthorne/wp-config.php on line 19
BlackThorne.DK » Hvem bestemmer hvordan Internettet skal se ud?
Warning: Undefined array key "nosidebar" in /var/www/virtual/www-blackthorne/wp-content/themes/inove/header.php on line 60
>
Hjem > Kode > Hvem bestemmer hvordan Internettet skal se ud?

Hvem bestemmer hvordan Internettet skal se ud?

5 februar, 2008
Warning: Undefined variable $comments in /var/www/virtual/www-blackthorne/wp-content/themes/inove/single.php on line 18
Efterlad en kommentar Gå til kommentarer

Jeg troede efterhånden at diskutionen om dybe links var ved at være passé, men det ser ud til at der er nogen der stadig vil holde liv i den. Endnu værre bliver det, når det er IT og Telestyrelsen der forsøger at diktere hvordan jeg skal henvise til deres hjemmeside.

Og så oven i købet på en hjemmeside som er beregnet til at gøre Internettet mere tilgængeligt for blinde, svagtseende og folk med læsevanskligheder?

Tilsyneladende ønsker de ikke at gøre det muligt for mig at henvise til deres tiltag for talesyntese, adgangforalle.dk. Dermed melder de sig desværre ud af gruppen af trendsættere på Internettet og sætter sig over i hjørnet sammen med alle de andre innovationshæmmere som kun ser konservativt på hvordan man kan udnytte nettet bedst i dets nuværende form.

Jeg sad og kiggede på ASF‘s hjemmeside, eftersom vi havde snakket om at den nu var blevet optimeret til talesyntese. Selve talesyntesen bliver udført af et program man installerer fra Adgang for alle‘s hjemmeside. Men da jeg kiggede lidt mere inde på deres side, fandt jeg et par html links man kan sætte ind på sin egen side, for at vise at man understøtter talesyntese.

Problemet ligger i den lille kommentar ude i højre side:

 

OBS!

Vi tillader ikke at du dybdelinker til adgangforalle.dk. Du må kun linke til vores ‘forside’ eller ‘download-side’. Du må ikke linke direkte til andre under-liggende sider herunder software/ installationsfiler mv.

Jeg ved ikke lige hvad pointen i den kommentar er. Nu har Internettet fra starten af handlet om at lægge html dokumenter op og linke mellem dem. Det var det der var fedt ved www frem for de andre protokoller.

For det første, hvis ikke IT og Telestyrelsen vil tillade at jeg linker til deres dokumenter, så må de spære for det. Det er ikke specielt svært at tjekke referrer headeren i en request, og henvise til forsiden hvis ikke brugeren kommer fra en side der ligger på adgangforalle.dk.

For det andet, så hæmmer det hele udviklingen på Internettet at de ikke tillader mig at henvise til det indhold jeg finder relevant. Det er ellers en af de nye trends i det såkaldte web2.0. Pointen er at det er brugerne selv der lægger indhold op på siderne, uden at de skal være eksperter i XHTML, CSS og databasehåndtering.

Stort set alle der er på nettet kan finde ud af at udfylde formularen på en blog, så de kan kommentere på et indlæg. Dermed er de også med til at udvikle internettet. Sider som digg, newz.dk og slashdot fungerer udelukkende ved at henvise til content på andres sider så man kan få et overblik over hvad der sker på nettet lige nu.

Andre sider som youtube og google maps opfordrer ligefrem folk til at linke til deres indhold. Blog systemet jeg bruger til min hjemmeside, wordpress, har også en funktion så jeg kan se hvem der linker til mig. Alt i alt er trenden at man linker til hinanden for at anderkende hinanden og vise hvad man har fundet.

Set i det lys, virker det hul i hovedet at folk forsøger at forbyde at man linker til deres side. Jeg kunne måske forstå det hvis det var reklame finansierede sider man linkede til, men jeg tvivler på at IT og Telestyrelsen har brug for bannerreklamer på deres sider. Jeg har heller ikke set nogen.

Generelt er min holdning at folk skal have mulighed for at linke til hinanden. Hvis endelig der er nogle server admins der mener at man ikke må linke til deres sider, så må de spærre for det rent teknisk. Alt det her med at kriminalisere folk der linker til ens side er bare grundlæggende imod både trenden og formålet med Internettet.

Categories: Kode Tags:
  1. 5 februar, 2008 på 13:16 | #1

    Update:
    Samtidig med at jeg skrev dette indlæg, sendte Mike en klage til ITST. Det virkede bedre end vi lige havde forventet, så de har nu rettet teksten. 🙂
    Pointen var at man ikke måtte hente programmet uden at man fik besked om hvem der har udgivet det, samt accepterer betingelserne for brug.
    Det kan man jo som sådan ikke klandre dem for at de ikke vil acceptere.
    (Jeg har ikke testet om man kan linke direkte til installationsfilen, men der burde være en teknisk hindring af dette.)

  1. Ingen Trackbacks endnu.

Warning: Undefined variable $user_ID in /var/www/virtual/www-blackthorne/wp-content/themes/inove/comments.php on line 141


Warning: Undefined array key "ctrlentry" in /var/www/virtual/www-blackthorne/wp-content/themes/inove/comments.php on line 206

Warning: Undefined array key "nosidebar" in /var/www/virtual/www-blackthorne/wp-content/themes/inove/footer.php on line 7

Warning: Undefined array key "analytics" in /var/www/virtual/www-blackthorne/wp-content/themes/inove/footer.php on line 53