BlackThorne.DK

Jeg studsede lidt over en opdatering til OS X i dag.

Apple var også sent ude i forhold til at ophæve tilliden til alle certifikater udstedt af det malaysiske underordnede nøglecenter (CA) DigiCert Sdn. Bhd, som sikkerhedsanalytikere sidste år fandt ud af, havde udstedt 22 certifikater med svage 512 bit-nøgler samt certifikater uden korrekte anvendelsesudvidelser eller tilbagekaldelsesoplysninger.

Microsoft og Mozilla ophævede tilliden til alle certifikater fra dette underordnede nøglecenter for tre måneder siden.

Det er altså ikke en decideret sikkerheds opdatering Apple her kommer med. Det er blot en ‘justering’ af rod certifikaterne i SSL træet.

Det der undrer mig, er at den slags opdateringer burde slet ikke være nødvendige. Så vidt jeg ved, kan man sagtens signere et givent certifikat, og dermed også et rod certifikat flere gange, af andre certifikater. Hvorfor har Apple ikke bare lavet deres ‘eget’ rodcertifikat, og signeret de udbydere, som de stoler på. Så kunne blot have lagt den malaysiske udbyder i deres CRL liste, hvorefter hans certifikater er tilbagekaldt, enkelt, hurtigt og sikkert.

Måske er løsningen at bruge DNSSEC til at opbevare offentlige nøgler i, så man helt undgår certifikat udbyderne. Ulempen er at det blot sikrer at vedkommende der har kontrollen over DNS, også har kontrollen over den givne server. Det sikrer imod Man In the Middle, men hjælper ikke meget, imod at folk logger på deres netbank på domænet www.n0rdeabank.dk.com. Den sikkerhed er der heller ikke meget af i dag, da det er de færreste ikke IT kyndige, der forstår sig på SSL certifikater og udvidede parametre. De kigger blot efter hængelåsen, for det er det vi andre har prædiket i årevis.

Egentlig burde vi slet ikke bruge SSL på den måde vi gør i dag. I SSL er sikkerhed alt eller intet. Mange af de oplysninger vi overfører, er jo ikke ‘hemmelige’, men vi vil blot have sikkerhed for at de er autentiske. Det klarer IPSec egentlig meget bedre, ved at have to forskellige lag af sikkerhed. AH, Authentication header, sikrer at der ikke er ændret i indholdet undervejs. ESP, Encapsulating Security Payloads, sikrer at det overførte holdes hemmeligt, så udenforstående ikke kan se indholdet. På den måde kan man overføre selve HTML siden, billeder og javascripts fra en netbank ukrypteret, men på en måde, så indholdet stadig kan verificeres. De data burde ikke indeholde nogle informationer, der er hemmelige, og kan på den måde caches af både slut browseren, men også af eventuelle proxies, som sparer båndbredde på vejen mellem banken og kunden. De hemmelige data, det vil sige en XML fil med kontonumre og saldoer, adgangskoder, eventuelle kontoudskrifter i PDF og andre hemmelige data, vil så kunne overføres fuldt fortroligt, ved hjælp af ESP. Hvis alt var bygget op om IPSec algoritmerne, ville vi være fri for at skulle kryptere store dele af vores data, men ville samtidig have fuldt tillid til de data vi overfører over et åbent Internet.